Forny dit hjem med smukke trægulve

Går du rundt derhjemme og synes, at din bolig ser lidt slidt ud, så er det måske på tide at give den en opdatering og forny udtrykket. Her er det som regel ikke nok at skifte sofaen ud, for hvis gulvene er gamle og slidte, væggene grå og karmene beskidte, så trænger dit hjem til en mild istandsættelse, hvis du gerne vil skabe et mere rent look.

Det kan være nemt at bilde sig selv ind, at du bare trænger til at skifte blomsterne ud og købe en ny pyntepude til sofaen, hvis stemningen i dine rum er lidt lurvet. Men når først din bolig er begyndt at se slidt ud, så er det som regel, fordi den faktisk er det. Spørg dig selv, hvornår du sidst har gjort noget for din bolig – hvornår har du fået lavet dine gulve? Malet dine vinduer eller dine vægge?

Hvis det er længe siden, er det måske her, du skal starte, og det er en god idé at starte med den ultimative base – dine gulve!


Få et helt nyt udtryk i dit hjem
Noget af det der bliver mest slidt i vores bolig, er vores gulve. Vi går på dem hver dag, slider dem, spilder på dem og bruger dem ganske enkelt op, hvis vi ikke passer på dem. Et solidt trægulv kan holde i årevis, men det betyder ikke, at de ikke skal plejes, og er de først slidte og grimme, kræver det mere end blot en gulvvask.

Vil du pifte stemningen op i din bolig, og bor du med grimme trægulve, så få lavet en gulvafslibning. En gulvafslibning kan give samme virkning, som fik du lagt nye gulve. Med en gulvafslibning fjerner du alt det gamle og står med en ren bare base, som du kan give en god overfladebehandling, der passer til din indretning i boligen.