Indrøm det blot, når du hører ordet “skrædder”, så tænker du lidt på et gammeldags erhverv, hvor man skulle finde en bestemt person, der begik sig med en type produkter, hvor man kunne bestille disse hos.

Uden at romantisere det, så var der da noget hyggeligt og nært ved at skulle anskaffe alt fra forskellige mennesker og erhverv, hvor man endte med at komme på fornavn med de fleste folk, der tog sig af den slags.

Lidt hårdt sagt så kom der ting som supermarkeder til, hvor man kunne købe det meste samlet et sted, og selvom det stadigvæg var hyggeligt at besøge de specielle butikker, så valgte forbrugerne hurtigt supermarkederne til, så de glemte de gamle fagområder.

Nogle har dog overlevet, men langt de fleste måtte dreje nøglen rundt, og nogle fag er endda helt forsvundet.

Så når man tænker på, at selv større supermarkedet har afdelinger for tekstiler, og så findes der tøjbutikker, hvor tøjer er lavet i forvejen, hvor man bare skal købe det, hvorfor kan man så stadigvæk finde skræddere herhjemme, som lavet alt tøjet fra bunden, skaffer stoffet, udvælger remedierne, syr det og sælger det?

I gamle dage måtte man jo netop lave ens tøj selv, så det blev unikt for en selv, men det handlede i lige så høj grad om, at man måtte udnytte de klude man havde derhjemme, senere blev det lettere at købe det, og den slags gør folk også, for det er nemmere, end at at man – vitterligt – skal hen og have skræddersyet alt ens tøj.

Men det hænger både sammen med, at der atter er blevet populært at lave tingene selv, såsom med mad, men mens man måske ikke ejer evnerne til at lave et helt jakkesæt selv, så har folk altid holdt fast i, at der er noget personligt ved at få lavet ens egne skræddersyede tøj, som man får lavet hos en skrædder.